Skræddersyet kvartssand

Sand er ikke bare sand. Forskellige kunder og forskellige brancher stiller forskellige krav til sandets egenskaber.

Godt sand skal være rent, og det skal have et højt indhold af kvarts. Men det er lige så vigtigt, at sandet har en præcis og veldefineret kornkurve. Forholdet mellem små, mellemstore og store sandkorn er nemlig helt afgørende for, hvilke egenskaber materialet har og hvilke formål det kan anvendes til.

En stejl kornkurve, hvor der er et lille spænd mellem de mindste og de største sandkorn, sikrer fx at sandet har en god hydraulisk ledningsevne. Omvendt vil en lidt bredere kornkurve med flere forskellige kornstørrelser give en kvalitet, som pakker sig bedre.    

Derfor er vores sand ”skræddersyet”.

Det sker i en nøje styret produktionsproces. Efter at vi har hentet råsandet op fra undergrunden, vasker vi det rent for sten, ler og kul. På vores vandsorteringsanlæg separerer og klassificerer vi sandet, vi tørrer det med naturgas, så det er fri for bakterier og organiske stoffer og sigter det ud i de enkelte kornstørrelser.

Til sidst sammensætter vi det sigtede sand i de individuelle sorteringer, som gør vores kunder i stand til at producere mørtel til husbyggeri, støbe brændeovne, filtrere drikkevand, skabe golfbaner og superligastadions i verdensklasse eller nyde smukke, ukrudtsfri fuger på terrassen og i indkørslen.

Dansand_Designersand_1
Opgravning af sandet
Dansand_Designersand_2
Vask af sandet
Dansand_Designersand_3
Sortering i forskellige klasser og finhedsgrader
Dansand_Designersand_4
Tørring af sandet med naturgas
Dansand_Designersand_5
Sandet bliver sigtet til forskellige kornstørrelser
Dansand_Designersand_6
Sandet sammensættes til det færdige produkt

De skandinaviske klippeformationer i Miocænperioden bestod af mineraler som kalifeldspat, plagioclas, muscovit, biotit og kvarts. Bjerge nedbrydes af mekanisk slid og af vand (regn) ved en ren kemisk nedbrydning – og jo mere silikat (SiO2) mineralet indeholder, jo længere tid er det om at nedbrydes. Kvarts består af rene SiO2-krystaller, og er derfor det sidste mineral, der nedbrydes. 

Da bjergene blev nedbrudt over millioner af år, blev de til skarpkantede korn, der blev vasket ud og aflejret i floddeltaet. I en bred, langsomt flydende flod kan det tage tusinder af år for et sandskorn at nå hele vejen til havet, og undervejs opløses langt de fleste mineraler – tilbage er der stort set kun rent kvarts. 

Samtidig bliver de enkelte kvartskorn slebet og får den form, der kaldes for “kantrundet,” og som er karakteristisk for Dansands kvartssand. Kantrundet kvartssand er ekstremt mekanisk stærkt og kan derfor tåle at blive komprimeret meget hårdt. Den kantrunde kornform giver sandet særdeles gode egenskaber styrkemæssigt.