Job og karriere

Medarbejder_moeller copy

At være ansat hos DANSAND

Hæderlighed, omhu, fællesskab og fremdrift er det værdigrundlag, der binder os sammen i Dansand. Vi ønsker at skabe en spændende, udfordrende og fremfor alt sikker arbejdsplads.

I årtier har vi arbejdet med automatisering og digitalisering af vores produktionsprocesser og med at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Resultat: Glade kolleger, der er stolte af at være ansat hos Dansand.

Vi er 45 medarbejdere, som er beskæftiget med produktion, vedligehold, produktudvikling, salg, marketing og administration. Vores medarbejdere er erfarne, kompetente og råder over stor viden om vores processer og produkter. Vi uddanner løbende lærlinge og elever og arbejder konstant på at udvikle vores specialviden.

Ledige stillinger

 

Intern salgskonsulent med administrativ flair
Vil du bruge din flair for service og administration i en virksomhed, hvor der er plads til nye idéer, og dine meninger bliver hørt? Som en del af et erfaret og professionelt team vil du arbejde tæt sammen med kolleger i salg, produktion, lager samt økonomiafdelingen om at sikre en effektiv og førsteklasses kundeoplevelse.

Et stærkt fællesskab og høj faglighed

Dansand er Danmarks førende sandspecialist, og vi er stolte af vores stærke fællesskab og høje faglighed, som vi har opbygget gennem årtier.

En af kollegaerne i Internt Salg har valgt at gå på pension efter 18,5 års ansættelse, og derfor søger vi en medarbejder til at træde ind i rollen. Du bliver en del af en meget solid virksomhed med 45 dygtige kolleger fordelt på to lokationer.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Du kan se frem til at blive en del af et travlt og sjovt miljø, hvor vi løfter i flok. Her bliver alle set og hørt, og når der er travlt, husker vi, at vi er sammen om det. Vi skal være glade, når vi møder på arbejde og i godt humør, når vi går hjem til fyraften.

Du får en hverdag med både kundekontakt og administration

Som intern salgskonsulent indgår du i vores team på kontoret i Addit mellem Brædstrup og Silkeborg, hvor du blandt andet:

Modtager og håndterer ordrer fra kunder i Danmark, Tyskland og Østrig, og sikrer et korrekt og effektivt ordreflow

Servicerer kunder via mail og telefon, og sørger for systematisk opfølgning på alle kundehenvendelser

Udarbejder tilbud i tæt samarbejde med Key Account Managers, så vi sikrer skræddersyede løsninger til vores kunder

Fakturerer udleverede varer og serviceydelser

Opretter nye kunder i systemet med fokus på datakvalitet og GDPR-overholdelse

Varetager øvrige administrative opgaver, der understøtter vores salgs- og kundeserviceprocesser.

Dig og din profil

Som intern salgskonsulent forestiller vi os, at du:

 – har erfaring med kundeservice og salgsprocesser

 – trives med mange forskelligartede opgaver

 – arbejder struktureret, tager ansvar og ser muligheder frem for begrænsninger

 – bidrager med godt humør, engagement og en positiv tilgang til både kunder og kolleger

Dine kompetencer

 – Du kommunikerer flydende på dansk – skriftligt og mundtligt

 – Du kan begå dig på tysk og engelsk i både skrift og tale

 – Du er vant til at arbejde i Office-pakken

 – Kendskab til Business Central og Truecommerce (EDI) vil være en fordel

Har vi fanget din interesse?

Hvis du vil vide mere om virksomheden, opgaverne og vores hverdag, er du meget velkommen til at kontakte CFO Allan Pedersen  på mail alp@dansand.dk eller tlf. 23 22 72 72. 

Du søger stillingen ved at klikke på linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 31. juli 2025.
Ansættelsessamtalerne vil foregå i august 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dansand tilbyder
Dansand tilbyder dig en uformel arbejdsplads. Kulturen i Dansand er kendetegnet ved fire kerneværdier: hæderlighed, omhu, fællesskab og fremdrift. Værdierne er stærkt forankret på alle organisatoriske niveauer og tager udgangspunkt i trivsel hos den enkelte medarbejder, samtidig med at der er konstant fokus på t udvikle forretningen. Dette er med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsklima med en “vi-kultur” og en kollektiv forståelse for at arbejde sammen mod et fælles mål.
Vi tilbyder også en fantastisk kantine, en rigtig god personaleforening, sundhedsforsikring og tandforsikring.

Søg stillingen her

Procesoperatør/produktionsmedarbejder
Kunne du tænke dig at blive en del af holdet hos en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel, samarbejde og sikkerhed prioriteres meget højt? Så er du måske den dygtige og engagerede kollega, vi søger til produktionen.

Et stærkt fællesskab og høj faglighed

Dansand er Danmarks førende sandspecialist. Vi er stolte af vores stærke fællesskab og høje faglighed, som vi har opbygget gennem årtier. Vi har blandt andet har arbejdet med automatisering af vores produktionsprocesser og med at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en meget solid virksomhed med 45 medarbejdere, fordelt på to lokationer.

Jobbet

Du kan se frem til at blive en del af et travlt miljø, hvor vi løfter i flok. Du indgår i et mindre team, som er med til at sikre dig den rigtige introduktion og oplæring i jobbet.

Produktionen foregår på vores automatiske sækkemaskiner, palleteringsrobotter og big bag anlæg, altid med sikkerheden i fokus. Du betjener maskinerne via PC, ligesom du opstiller, indkører og justerer sækkemaskinerne, så de kører optimalt. Derudover er du med til at vedligeholde og rengøre maskiner og områder.

Dig og din profil

Vi forestiller os, at du har en baggrund som procesoperatør eller produktionsmedarbejder. Du er fagligt kompetent, kvalitetsbevidst og har lyst til at være en del af en travl hverdag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

– taler og læser dansk
– kan anvende IT på brugerniveau
– har en god fysik og håndværksmæssig snilde
– har truckcertifikat og kørekort – det er dog ikke et krav
– er en holdspiller og har lyst til at bidrage til det gode samarbejde på tværs af alle afdelinger i Dansand

Vi tilbyder dig 

– et spændende og alsidigt job med gode ansættelsesforhold
– et åbent og uformelt arbejdsklima
– en fantastisk kantineordning
– en rigtig god personaleforening med spændende arrangementer
– kvalifikationsløn efter aftale
– arbejdstider mellem kl. 6-16:

uge 1: 06:00-14:00 (fredag 06:00 til 13:30)

uge 2: 10:00 – 18:00, (fredag 08:00 til 15:30)

Sådan søger du – vi glæder os til at høre fra dig

Er jobbet noget for dig? Send en kort ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 30.06.2025 med tiltrædelse hurtigst muligt. Dog venter vi gerne på den rette kandidat.  

Har du spørgsmål til jobbet, er du også velkommen til at kontakte Lars Bak på e-mail lkb@dansand.dk eller tlf. 20620485.

Om Dansand

Dansand tilbyder dig en uformel arbejdsplads. Kulturen er kendetegnet ved fire kerneværdier: hæderlighed, omhu, fællesskab og fremdrift. Værdierne er stærkt forankret på alle organisatoriske niveauer og tager udgangspunkt i trivsel hos den enkelte medarbejder, samtidig med at der er konstant fokus på at udvikle forretningen. Dette er med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsklima med en ”vi-kultur” og en kollektiv forståelse for, at vi arbejder sammen mod et fælles mål.

 

Søg stillingen her