Sådan virker DANSAND® NO GROW™

1.1.6.8.-No-grow

Der findes to slags ukrudt. Ukrudtsfrø, der bliver spredt med vinden og ukrudt, der breder sig gennem rodnettet. Begge typer skader din flisebelægning. Ukrudt, som spredes med vinden, finder let fodfæste mellem dine fliser, især hvis der mangler fugemateriale. En fuge, som kun er få millimeter bred, er næsten umulig at luge, men ukrudtsfrø kan sagtens finde derned og begynde at spire.

Med DANSAND® NO GROW™ får ukrudtet særdeles vanskelige betingelser for at trives – naturligt og uden skadelige stoffer. Hvis du fylder dine fuger med DANSAND TOP LOCK® dannes der en fast membran i den øverste del af fugen. Denne membran er modstandsdygtig over for vind og vejr og gør det umuligt for ukrudtsfrø at trænge ned i fugen.  

Til DANSAND® Fugesand, DANSAND® Stenmel og DANSAND Kerama® har vi tilsat et mineralsk additiv. Mineralet har en naturligt høj pH-værdi, som skaber et næringsfattigt miljø i dine fuger. Ukrudtsfrøene tørrer ud og kan hverken slå rod eller spire. 

For at udfylde sine funktioner, skal fugen være korrekt udført. En korrekt udført fuge er minimum 3 mm bred, velkomprimeret og fyldt helt op til stenens kant eller affasning. NO GROW-serien sikrer en nem og effektiv fugefyldning. Fugematerialerne er ovntørrede, hvilket gør det nemt at fordele dem i fugerne. Desuden er alle NO GROW-produkter kendetegnet ved en let kantet kornstruktur og en optimal fordeling af små og mellemstore korn. Fordelen er, at materialerne pakker optimalt og giver holdbare, stabile og samtidig fleksible fuger.

Sådan adskiller NO GROW-serien sig fra almindeligt strandsand

  • Almindeligt strandsand består af runde sandkorn. Runde sandkorn kan ikke gribe fat i hinanden og stabiliserer sig ikke i fugen.  
  • Fugemateriale fra NO GROW-serien består af kantede sandkorn med optimal kornkurve. Fugematerialet pakker sig optimalt i fugen og skaber holdbare, stabile og fleksible fuger.