Sport og fritid
Sand til hestesport
Ridebaner i ridehaller skal bestå af sand, der både skåner hestens hove, koder og led, og giver hesten det rigtige afsæt til alle typer af indendørs hestesport, som spring, dressur, voltigering og generel ridetræning. Det kræver en meget specifik og veldefineret kornkurve og en fin sortering af sandet for at opnå de helt rigtige egenskaber.
Langt de fleste ridebaner anvender mellem- til grovkornet sand til formålet, fordi meget finkornet sand kan have en tendens til at blive knust under hestens vægt. Det er ikke muligt at holde sandet helt intakt og rent over hele sandlagets levetid – der vil uundgåeligt ske en nedbrydning over tid, som fører til, at sandet bliver mere og mere finkornet og dermed får dårlige stødabsorberende egenskaber.
Samtidig vil der også uundgåeligt blive tilført en del organisk materiale, selv om man er opmærksom på at få hestepærer m.m. fjernet hurtigt. Et helt sandlag til en ridebane er en stor investering, og det gælder derfor om at finde et gennemtestet og driftsikkert produkt, der kan holde i mange år. Det kan du regne med, når du anvender vores specialudviklede ridebanesand.
Sand til underlag og leg
Sand er en fast og elsket del af mange legepladser. Sand hører for eksempel til under klatrestativet, i sandkassen og under gyngerne. Udover at være sjovt at lege med, er sand også et godt underlag at lege og hoppe ned på. Det er dog ikke alt slags sand, der er beregnet til anvendelse på legepladsen. Sandet skal nemlig opfylde nogle krav, før det er kvalificeret som godt sand til formålet.
Almindeligt flisesand duer ikke i sandkassen eller på legepladsen. Det indeholder ler, hvilket ødelægger børnenes tøj. Derfor skal sandkassesand være rigtigt sorteret og vasket, før det kan bruges – eller kan det let koste en flyverdragt eller to…
Hos os kan du købe Faldsand®, som er et godt, stødabsorberende underlag, der er godt at lege på og løbe rundt i. Faldsand® kan også bruges som sandkassesand. Til sandkassen har vi også sandkassesand fra Dansand®. Sandet udmærker sig ved at være nemt at forme og bygge af, og så ødelægger det ikke børnenes tøj. Vores sandkassesand kan ligesom Faldsand® også bruges som underlag på legepladsen.
Begge produkter til legepladsen består af renvasket sand.