Vandrensning og brøndboring
Rent vand – også til de fremtidige generationer

Rent vand er en af vores allervigtigst ressourcer, og i Dansand udvikler og leverer vi produkter, som sikrer kvaliteten af vores vand.
Siden starten i 1971 har vi leveret filtersand til filtersætning ved brøndboring og til vandrensning i vandværker og rensningsanlæg. Alle typer filtersand fremstiller vi af vores vaskede, tørrede og sorterede kvartssand, og vi leverer i henhold til DS/EN 12904:2005.
Vi leverer desuden produkter til håndtering af vand, der skal nedsives eller udledes til vandmiljøet. Proces- og spildevand fra industrianlæg, overfladevand fra veje, sportsanlæg mv. kan indeholde stoffer som skader vores søer, vandløb og grundvandsmagasiner. Det drejer sig fx om tungmetaller, mikroplast og pesticider.
DANSAND® Filterjord er et naturligt filtermedie, som effektivt og billigt optager mange af de forurenende stoffer, der kan optræde i vandet. Produktet danner grundlag for enkle, driftssikre filteranlæg og virker uden brug af kemi eller avanceret teknologi.